Byggesager for ejendomsejere og foreninger
Vi har omfattende erfaringer med juridisk bygherrerådgivning og byggesagsadministration af store som små byggeprojekter på ejendomme. Byggeprojekterne kan spænde vidt i størrelse og kompleksitet, helt fra den lille og simple entreprise til den store totalrenovering af en ejendom.
vejledning og gennemgang af entreprisekontrakt
komplet bygherrerådgivning
Har du spørgsmål eller er du usikker omkring din byggesag? Så ring og få en afklarende samtale med en af vores advokater på +45 70 18 19 20
”Hvorfor juridisk byggeherrerådgivning?”
Byggeriets juridiske og økonomiske forhold kan ofte vise sig vanskelige og komplekse. Derfor er det vores erfaring, at juridisk bygherrerådgivning er med til at mindske risikoen for blandt andet tvister om betaling af ekstraarbejder, konflikter og misforståelser i byggeriet mellem de involverede parter.
Det er også vores erfaring, at med juridisk bygherrerådgivning, mindskes risikoen for fejl og mangler i byggeriet, idet bygherren i aftalegrundlaget vil være sikret på bedste vis, med blandt andet en vigtig sikkerhedsstillelse fra entreprenøren, en bestemt betalingsfremgangsmåde og så videre, der alt sammen forøger entreprenørens økonomiske incitament til at lave et godt stykke arbejde uden fejl og mangler.
”Hvornår er juridisk byggeherrerådgivning nødvendig?”
Byggeprojekterne kan spænde vidt i størrelse og kompleksitet, helt fra den lille og simple entreprise til den store totalrenovering af en ejendom.
Som en lille tommelfingerregel, kan det bemærkes, at det efter vores opfattelse typisk vil være fornuftigt at inddrage en juridisk bygherrerådgiver, når en given opgave medfører en entreprisesum på over kr. 100.000,-. Undertiden kan det også vise sig fornuftigt at inddrage juridisk bistand til mindre opgaver.
I en juridisk bygherrerådgiver får bygherren en kompetent professionel sparringspartner, der fuldstændig varetager bygherrens interesser i sagen overfor entreprenøren og tekniske rådgivere. Samtidig slipper bygherren for en del af ansvaret, idet dette overlades til den juridiske bygherrerådgiver.
Basis ydelser – uden beregning
Ønsket om at igangsætte et givent projekt opstår som regel på et ejermøde eller på en generalforsamling. I den forbindelse deltager vi gerne indledningsvis med rådgivning, blandt andet omkring processen i en typisk byggesag.
Når der er indhentet tilbud på de arbejder der ønskes foretaget, starter vores rådgivning altid med udarbejdelse af en budgetoversigt, hvor der tages højde for de fleste økonomiske poster ved byggesagen.
Det er også i budgetoversigten, at vi i fællesskab beregner og bliver enige om honorar for juridisk bygherrerådgivning og/eller byggesagsadministration, som kun bliver relevant i det omfang projektet bliver endelig godkendt på et ejer-/bestyrelsesmøde eller på en generalforsamling.
Få styr på dit projekt
Hos Vind Advokater har vi omfattende erfaringer med juridisk bygherrerådgivning og byggesagsadministration af store som små byggeprojekter på ejendomme.
For en minimal investering i den rette juridiske rådgivning i så god tid som muligt, sikrer du dig, at alt forløber som det skal og uden overraskelser. Vi tilbyder at varetage byggesagen for dig - fra start til slut.
Vi sørger som minimum altid for:
- Rådgivning om og deltagelse i beslutningsprocessen
- Rådgivning om entrepriseform.
- Rådgivning om finansieringsform, herunder tilskudsmuligheder.
- Deltage i møder og forhandlinger med tilknyttede tekniske rådgivere. Forhandlinger om teknikerkontrakt og honorar og efterfølgende forhandlinger om afvikling af samarbejdet med teknikeren.
- Medvirken til udarbejdelse af bygherrens evt. udbudsbrev og fastlæggelse af udbudsbetingelserne i samarbejde med projektets tekniske rådgiver.
- Udarbejdelse af totalentreprise-/hovedentreprisekontrakt eller gennemgang af entreprenørens udkast til totalentreprise-/hovedentreprisekontrakt.
- Forhandlinger om og etablering af evt. byggelån.
- Tegning af forsikring til dækning af bygherrens forpligtelser i henhold til ABT 18 / AB 18.
- Kontrol af den af entreprenøren stillede sikkerhedsstillelse overfor bygherren i henhold til ABT 18 / AB 18.
- Løbende rådgivning i forbindelse med tvister undervejs i projektet med entreprenøren eller andre involverede parter i byggesagen.
Kort og godt - vi sørger for, at dit byggeprojekt bliver en god og tryg oplevelse for dig.
vejledning og gennemgang af entreprisekontrakt
komplet bygherrerådgivning
Har du spørgsmål eller er du usikker omkring din byggesag? Så ring og få en afklarende samtale med en af vores advokater på +45 70 18 19 20